• Giver dig velvære og sundhed
  • Afstresser dig
  • Giver dig vægttab
  • Øger dit energiniveau

Mountainbike er konditionstræning og giver gode resultater, hvis man gerne vil forbedre konditionen eller tabe sig.

Konditionstræning kaldes også kredsløbstræning. Med kredsløbstræning trænes primært de store bevægemuskler, nervesystemet og stofskiftet. Ved træning af kredsløbet trænes typisk for at komme i bedre form samt for at forebygge udbredte livsstilssygdomme såsom hjerteproblemer og åreforkalkning.

Mountainbike kræver god koordination og koncentration, når der køres op og ned ad bakkerne i skoven. Mountainbiketræning er sjovt og udfordrende. Jeg tilbyder mountainbiketræning på en rute, der har den rette sværhedsgrad for dig. De bedste ruter findes nord for København. Jeg sørger for alt det praktiske (cykel, hjelm, pumpe m.m.).

Du skal blot møde op og have lyst til at cykle!

Der findes overordnet 2 typer kredsløbstræning, når man mountainbiker:

  • Udholdenhedstræning (Kørsel på lange lige stræk)
  • Intervaltræning (Kørsel i varieret terræn)

En dag eller nogle timer med mountainbike vil afhængig af dit træningsniveau og dine mål indeholde:

  • Korrekt cykelteknik
  • Kørsel på lige stræk
  • Opkørsel på større og mindre bakker
  • Spurttræning
  • Masser af mudder!