
Sådan kommer du i gang…
Livsstilsanalyse:
For at udarbejde det bedst mulige træningsprogram til dig, er det vigtigt for mig at lave en livsstilsanalyse. Analysen er en slags tilstandsrapport, som afdækker områder i dit liv, som arbejde, træningstilstand, skadestilstand, almen helbredstilstand og så selvfølgelig dit mål med at ansætte en personlig træner.
Livsstilsanalysen udarbejdes på baggrund af en samtale over telefonen eller ved et personligt møde.
Træningsprogram:
Efter livsstilsanalysen kan jeg udforme et struktureret og gennemskueligt træningsprogram, der passer til netop dig. Træningsprogrammet vil informere dig om de øvelser, du skal udføre. Der vil stå hvor mange gentagelser, du skal lave og hvor høj en belastning, du skal vælge - eller hvor langt du skal løbe osv.
Fremlæggelse af træningsprogrammet:
Afhængig af træningsformen og træningsprogrammet aftaler vi at mødes i et træningscenter eller et sted bekvemt for dig.
Her vil du blive instrueret i øvelserne og korrekt træningsteknik. Det er vigtigt for mig, at du efter endt fremlæggelse selv kan udføre træningen korrekt. Dvs. at du kan træne de påtænkte muskler og samtidig undgå at overbelaste eller skade andre dele af kroppen.
Træningspartner:
Efter fremlæggelsen af træningsprogrammet aftaler vi fremtidige træningstimer, der tilpasses efter dine behov og træningsmål. Når vi træner sammen, vil jeg agere motivator og træne sammen med dig. Dette sikrer, at du yder det maksimale i din træning. Jeg vil løbende lave små justeringer af træningen, så din træning altid er motiverende, spændende og sjov.
